Store lysreklamer skal begrænses i København: Der er opstået en »brokketendens«

Det skal fremover være slut med at opføre store, flimrende lysreklamer på facader og hustage flere steder i hovedstaden. Københavns Teknik- og Miljøudvalg vil nemlig stramme reglerne for, hvor man må opføre lysreklamer, skriver TV2 Kosmopol. Men sådan et forbud er den helt forkerte vej at gå, mener Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl. »Det er ærgerligt, at man hele tiden vil lave forbud. Flere og flere mennesker ønsker, at byen holder op med at være en storby, og at byen skal være mere og mere som en landsby,« siger han. Fremover vil det kun være muligt at etablere store lysreklamer fem forskellige steder i København: Rådhuspladsen, Nørreport, Vesterport, Hans Knudsens Plads og Kay Fiskers Plads. De nye moderne lysreklamer er til stor gene for byens borgere, lyder det fra Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL). »Der er sket en meget markant udvikling af lysreklamer de senere år med brugen af LED-belysning, der medfører en langt højere lysintensitet, end hvad vi kender fra de klassiske neonrørskilte med for eksempel Irma-hønen på Nørrebro,« siger hun til TV2 Kosmopol. »Brokketendens« Store reklamer i LED-lys er da heller ikke just en fryd for øjet, understreger Holger Dahl. Han hæfter sig derfor ved, at de nye regler fra politikerne ikke retter sig mod reklamernes æstetik: »Man tager egentlig ikke fat i problemet. De grimmeste skilte, der kan laves, kan du så sætte der, hvor du har lov til at sætte dem. Der er ikke en kvalitetsvurdering, og det, synes jeg, er langt vigtigere end at begrænse stederne,« siger han. I stedet mener han, at et panel med kunstfaglig viden skal tage stilling, når nye lysreklamer skal sættes op i hovedstaden. Han fremhæver blandt andet den ikoniske Irma-høne ved søerne som et eksempel på, hvor godt det kan gå. »Der har været en serie af berømte lysskilte i byen, og det er fordi vi faktisk godt kan lide det. Derfor vil den rigtige vej for mig være, at man i langt højere grad er kritisk overfor det lys, man sætter op, men også forstår, at det er en vigtig del af byen.« Holger Dahl mener, at der er opstået en »brokketendens«, hvor borgerne brokker sig over støj, larm og nu også belysning i byen. I slutningen af 2023 indførte Københavns Kommune for eksempel et forbud mod udeservering efter klokken 22. »Man vil fjerne alt det, der larmer, og man vil fjerne alt det, der ikke er et parcelhuskvarter. Og det er jo en forkert måde at tænke på,« siger han. Gigant måtte bøje sig Store reklamer i neonlys har tidligere været genstand for protest blandt borgerne i København. Det skete for eksempel, da virksomheden Lunar Landmarks ville oplyse Enghave Plads på Vesterbro med en ti meter lang Coca-Cola Zero-reklame på en etageejendom. Men efter massive protester fra beboerne i lokalområdet måtte Lunar Landmarks og Coca-Cola Denmark bøje sig og droppe reklamen. Og med de kommende skærpelser fra Københavns Kommune bliver det fremover ikke muligt at opstille neonskilte af den kaliber på Enghave Plads. https://www.berlingske.dk/metropol/store-lysreklamer-skal-begraenses-i-koebenhavn-der-er-opstaaet-en